Apple Vision Pro, det nye extended reality (XR) headset fra Apple, blev vist frem i juni, 2023. Men kan Apple få succes, hvor andre giganter har fejlet og gøre Augmented Reality (AR) og Virtual Reality) til mere end en tech-niche?
visionOS - operativsystemet bag Apple Vision Pro
Apple Vision Pro krævede et komplet nyt operativsystem for at bringe den velkendte Apple-æstetik og funktionalitet ind i det virtuelle univers. Resultatet er visionOS.
visionOS-hjemmeskærmen præsenterer et brugerinterface, der i høj grad ligner iPhone-hjemmeskærmen inkl. de velkendte app-ikoner. Hjemmeskærmen justerer sig automatisk efter lysforhold samt skygger og avanceret teknologi gør det muligt at navigere via øjenbevægelser, håndbevægelser og stemmekontrol. Brugerne har også frihed til at placere apps frit i det virtuelle rum og ændre deres størrelse efter ønske.
Apple Vision Pro pris i Danmark - Aeblenyt.dk’s seriøse bud
Aeblenyt.dk, et medie stiftet af Apple-journalisten Erik Kristensen, har givet et ekspertbud på Apple Vision Pro prisen i Danmark, som ikke er officiel endnu.
Apple har fastsat en amerikansk pris for Vision Pro til 3.499 USD, eksklusiv salgsskat. Med dansk moms på 25 % og yderligere 5 % pålagt grundet lokale forhold og lovgivning, beregnes den danske pris til 30.158 DKK ved en aktuel valutakurs på 1 USD = 6,63 DKK. Prisen forventes at ligge mellem 29.999 og 30.499 DKK ved lanceringen, da Apple ofte justerer priser til nærmeste 500 DKK i denne prisklasse.
Apple Vision Pro specifikationer
Apple Vision Pro sætter en ny standard for visuel teknologi med sine 2x4K-mikro-OLED-skærme, der tilsammen råder over 23 millioner pixels. Enheden er udstyret med avanceret øje- og gestusregistrering, der sikrer en mere intuitiv brugeroplevelse. Med ikke mindre end 12 kameraer og 5 sensorer tilbyder produktet en markedsledende sporing og interaktion i realtid, der efter sigende reducerer transportsyge, der er alm. for andre AR-/VR-headset. For at øge sikkerheden indfører Apple Vision Pro Optic ID-irisscanning, som kan bruges til både køb og login. På den negative side er apparatets eksterne batterilevetid begrænset til kun to timer, der gør det sværere at bruge det på farten.